Læs talen der blev holdt den 7. juni 2008, under disse ord.

Kære alle dyrevenner i hjertet

Dagen i går var for Dyrenes demonstration både en fiasko (på grund af manglende opbakning) men så sandelig også en stor succes.

Succesen består i den enorme store og gode kampgejst, der var tilstede blandt de fremmødte.

Ordet blev gjort frit, hvilket viste sig, at mange meget gerne ville benytte sig af, og der blev sagt mange gode meninger om dyrevelfærd.

Jeg havde bedt Christian H. Hansen sige nogle ord - og der var mange kloge ord i den tale.

Jeg vil herinde blot nævne nogle ord, både han og jeg sagde til alle deltagerne - især dyrevelfærdsorganistationerne på alle fronter.

Han syntes det var så synd, at så mange ikke kunne finde ud af at samarbejde fuldt ud for et dyreværnspoliti, fordi de på andre måder var uenige. Han opfordrede alle til at tænke på dyrenes ve og vel først og fremmest - i stedet for at nægte at møde op - blandt andet til en demonstration som denne.

Han mente (iøvrigt som jeg selv sagde i velkomsten). at det måtte være muligt at lægge stridsøkserne til side, bare nogle få timer for DYRENES skyld.

For dem kæmper vi jo allesammen for, desværre bare ikke sammen.

Argumenter som,  HVIS den politiker kom, eller den forening som samarbejde med en anden forening mødte op, eller hvis den havde noget at gøre med dit og dat, så mødte de IKKE op. Her var der mange der lod dyrene i stikken, for her kom den personlige galde før dyrene

Christian har om nogen mærket det på egen krop.

(Vi bør ALLE være både bogstav og farveblinde, hvis vi virkelig vil kæmpe dyrenes sag).
Dyrenes Demonstration er og vil altid være upolitiske i arbejdet omkring nølidende dyr.

Jeg vil ligesom Christian opfordre ALLE - hvis de virkelig er "dyrevenner" - at se igennem personlige følelser, bare nogle få timer, for ellers skader vi dyrene mere end godt er.

Hvis vi ikke er i stand til det, er det så for dyrenes skyld, vi handler, som vi gør?
Det synes jeg personligt ikke - en "rigtig" dyreven ville aldrig blive væk på grund af mennesker!
Mennesker kan tale deres egen sag - det kan dyrene IKKE; vel?

Slutteligt vil jeg lige sige, at der nok skal komme et fuldt referat af demoen, samt flere billeder som bliver sendt til mig løbende, samt Mariannes fulde tale.

Jeg vil til sidst give en helt speciel STOR tak for hjælpen til:

Pernille (gadehunde.dk), som stod for alle demoskilte (dem med hunden), og især det flotte logo som Dyrenes Demonstration efterhånden er kendt for rigtigt mange steder.

Dernæst vil sige stor tak til Maja, som har fået nogle fantastiske film sat sammen om dyrenes tarv i dagens Danmark. Også tak for kampen da jeg pludesligt stod helt alene tilbage uden hjælpere, bortset fra Pernille, gadehunde.dk. Uden din hjælp, da det kneb, var denne demo ikke blevet til noget. Så på dyrenes vegne en stor Tak Maja

Sidst men ikke mindst, en stor tak til Marianne Whelast (graeskehunde.dk), som endnu en gang skrev en helt fantastisk tale, den var/er bare knaldgod, og burde sætte nogle tanker i gang hos os alle, sågar også Politikerne på Christiansborg.
Tusind tak Marianne - du er bare en ægte dyreven.

Christian afleverede talen til LE, sammen med andre ting jeg har modtaget hist og pist, også dem der har skrevet til hende på denne hjemmeside. 

Og som rosinen i pølseenden har jeg også fået stor hjælp af Helene, da hun erfarede på facebook, at demoen var under opsejling. Helene - som kun er 15 år - har vist sit store hjerte for dyrene om nogen. Bare fortsæt din kamp for dyrene, og lær gerne dine kamarater at dyr ER levende væsener. Tak Helene

Tak for en knaldgod demonstration til Jer, der mødte frem.

Jeg vil slutteligt sige, at jeg udtrykte min store skuffelse på pladsen over det dårlige fremmøde, men den vendte Christian lige til noget positivt ved at sige, at HAN var glad for, der mødte så mange frem, for det var fire gange så mange, end dem der stemmer nej til hans gode forslag.
Så vi aftalte lige nogle ting om den næste demo, men jeg står ikke ene om ansvaret næste gang, så det er helt op til Jer dyrevenner, om vi skal bakke op om Christian for et dyreværnspoliti mere eller ej? Så er jeg stadigvæk klar til en ny Kamp

Mange mange dyrehilsener på vegne af
Dyrenes Demonstration
Lis 

PS. Tak til Susanne og Bobo ... nå nej I går med plejebarnet Dida for at tage billeder for mig, når jeg var optaget af andet. 

Når man arbejder for bedre dyrevelfærd, både i Danmark og i andre lande i EU bliver man meget ofte stillet overfor kritiske spørgsmål, fordi vi har valgt at bruge vores kræfter på dyr. Der er børn i verden der lider og sulter, der er natur-katastrofer, krige og ondskab i alle kroge og hjørner på denne jord, og her i vores eget lille land har vi set frygtelige meningsløse overfald i den seneste tid - hvorfor ikke bruge kræfterne på at stoppe denne ondskab?

Men bilder man sig ind at tingene ikke hænger sammen tager man grueligt fejl.

Misrøgt og mishandling af dyr er en del af denne ondskab. Mennesker der mishandler dyr er de samme som begår vold, og derfor bør alle alarmklokker ringe, når man opdager tilfælde af dyremishandling, for det stopper sjældent der.

Mennesker der mishandler dyr har flere grunde til at handle som de gør: De er syge og afmægtige, de opfatter ikke dyr som værdigt liv eller de kan tjene penge på det. Desværre er det penge der styrer hvordan dyr bliver behandlet.

Vi lever i et samfund der belønner landmændene og fiskerne økonomisk for at drive stordrift, hvor dyr behandles som produktionsenheder, hvor kalve er spildprodukter og titusind små hvaler er bifangst. Landbrugets enorme lobbymaskine bearbejder dagligt politikerne i EU, og Danmark har i længere tid blokeret for et Europæisk forbud mod kommerciel hvalfangst, af skræk for at de nordatlantiske medlemmer af folketinget skal vælte regeringen. Det er intet mindre end en skændsel, og det er flovt at være dansker når talen falder på hvalfangst.

Vi ønsker at man arbejder hen imod et samfund hvor man ikke længere kan tjene penge på manglende respekt for liv. Et samfund hvor man bliver økonomisk belønnet for at behandle sine dyr ordentligt – hvor det kan betale sig at have fritgående dyr og økologiske bedrifter, hvor fiskere der dræber tusinder af marsvin bliver økonomisk straffet, og hvor mode med pels bliver forbudt!

I øjeblikket kan man i Danmark kvit og frit lade sin vrede, sin ligegyldighed eller sin trang til at tjene penge gå ud over dyrene. Kun ganske få mennesker er blevet retsforfulgt for dyremishandling, og straffene er latterligt milde. Det er ligesom ikke ’rigtige’ forbrydelser at stuve kalve sammen i en transport og køre dem mange hundrede kilometer for at slagte dem – eller at tvinge diende søer til at ligge ned døgnet rundt med store åbne skuldersår til følge – eller at banke sin hund og hænge den i et træ.

Vi kan ikke længere acceptere at dyrevelfærd ikke bliver taget alvorligt af vores politikere og domstole. Indtil nu har de i høj grad været op til private at tage affære i dyremishandlingssager. Politiet har ikke den fornødne ekspertise og de fornødne ressourcer til at tage sig af disse sager, og privatpersoner står magtesløse uden en myndighed at hente hjælp hos.

Der er ikke stor politisk presstige i at beskæftige sig med dyrevelfærd, men heldigvis har der været større opmærksom hed på området i den senere tid.

En voksende bevidsthed hos forbrugerne har betydet at spørgsmålet om dyrevelfærd fylder mere og mere i debatten, og det er vores håb at dette blot er starten. Som forbrugere har vi alle en mulighed for at gøre en forskel. Vi kan kræve at de dyr der leverer det kød vi spiser har haft et godt liv.

Desværre ser det ud til at moden atter engang dikterer brug af pels. Man ser unge piger med døde ræve hængende om halsen, læder-gulvtæpper og pelskraver på billige nylonjakker. Er det mon ikke noget en forbruger kan leve uden? Hvis man føler man ikke kan leve uden disse ting, bør man nok tage sit liv og sine værdier op til grundig overvejelse!!! Lad de mennesker der mener de kan tjene penge på at flå nyfødte lam levende, at banke babysæler til døde eller at opdrætte vilde dyr med det ene formål at flå pelsen af dem, kvæles i deres egne modbydelige produkter. Vi som forbrugere har muligheden for at sige nej tak – husk det næste gang du handler!

Som en del af forråelsen i vort samfund, bliver det desværre også mere og mere almindeligt at høre om mishandling af kæledyr. De frygtelige syn der har mødt os på vores ferier i Sydeuropa, hvor minder om lemlæstede, syge og mishandlede hunde og katte har brændt sig ind på vores nethinder, er ikke længere noget der kun finder sted andre steder. Historier om hunde der får stukket øjnene ud, bliver sultet, banket og hængt dukker nu også op her i Danmark. De samme modbydelige billeder kan nu ses i vores egne aviser.

Kujoner der lader deres vrede gå ud over uskyldige dyr går fri for straf på grund af manglende ressourcer og manglende lovgivning og manglende håndhævelse af lovgivningen.

Danmark har mulighed for, og råd til, at sætte standarden for dyrevelfærd i hele EU, ja, i hele verden. I stedet er det gået ned ad bakke i den senere tid, og det vil vi ikke finde os i.

Vi vil ikke længere acceptere at det er op til private uden beføjelser at gribe ind i sager der retmæssigt burde behandles af myndighederne. Vi kræver derfor, at der bliver oprettet en særlig instans med ansvar for dyrevelfærd og med politimæssige beføjelser. Et dyreværnspoliti med specialuddannet personale, og hvis eneste opgave det er, at finde og retsforfølge dyremishandlere. Vi kræver at straffene for dyremishandling kommer til at stå mål med forbrydelsen og at dyreværnssager bliver taget alvorligt af vores domstole.

Foreningen Alle Dyrs Ret har allerede afleveret mere end 46.000 underskrifter fra folk der ønsker et dyreværnspoliti til justitsminister Lene Espersen for 4 år siden, uden det har gjort noget indtryk!  

Accept af dyremishandling – eller manglende indgriben – er udtryk for et sygt samfund, for dyremishandling er et symptom på manglende respekt for helt basale værdier - manglende respekt for andres liv - dyrs som menneskers.

Derfor er kampen for dyrevelfærd værd at kæmpe.

Og vi vil kæmpe videre sammen indtil vi opnår lovens beskyttelse af de dyr der ikke kan tale for sig selv!

DYREVÆRNSPOLITI NU!

 Tak til Marianne